Sikker dating

 
12-10-2011
Datingtips

Det at skulle møde vildt fremmede på nettet skal gøres med en vis forsigtighed. Her er et par gode råd til sikker dating.

1) Værn om dine personlige oplysninger
Lad være med at udlevere oplysninger, som kan afsløre din identitet, før du stoler på personen. Vær derfor forsigtig med at udlevere fulde navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse, arbejdsplads og lignende. Brug derfor datingsiden som mellemled.

2) Stol på dine fornemmelser og din intuition
Det bedste, du kan gøre, er at bruge din sunde fornuft. Det er altid bedre at gå glip af et par gode oplevelser end at få én dårlig oplevelse.

3) Når I skal mødes
Når I har besluttet jer for en date i virkeligheden, så sørg for at oplyse en ven eller veninde om, hvor du skal hen, med hvem og hvornår du forventer at være tilbage igen. En god ting er også at efterlade din dates navn og telefonnummer hos din ven/veninde. Prøv så vidt muligt at mødes et neutralt sted, hvor I ikke er helt alene på den første date, for eksempel på café, restaurant, i biografen eller lignende.





 
 
Find information om: guide guiden dating
(Hovedkategori: Datingtips)